Dit rådighedsbeløb er de penge, du har tilbage, når skat og faste udgifter er betalt. Pengene skal blandt andet dække mad, tøj, fritid og de øvrige udgifter, du ikke har trukket fra på forhånd. Beregningen bliver mere overskuelig, hvis du tager ét skridt ad gangen. Find først dine indtægter, få styr på regningerne, og beregn, hvad der er tilbage. Derefter kan du fordele pengene efter dine faktiske behov.

Start med indtægterne, før du beregner dit rådighedsbeløb

Begynd med de penge, der faktisk går ind på kontoen efter skat. Brug dine lønsedler og kontobevægelser som grundlag frem for lønnen i din kontrakt. Medregn også andre regelmæssige indbetalinger, hvis de indgår i den økonomi, du planlægger. Det kan eksempelvis være pension, boligstøtte eller børneydelser. Hold overførsler mellem dine egne konti udenfor, så de samme penge ikke bliver talt med flere gange.

Vælg derefter en fælles tidsenhed. Et månedsbudget er praktisk, selv når nogle indtægter kommer kvartalsvis. Budget Hjørnet kan du bruge til at holde styr på indtægter og udgifter i samme månedsbudget. Fordel i så fald beløbet over de måneder, det skal dække. Sæt gerne pengene til de kommende måneder til side, så du ikke får brugt dem allerede ved udbetalingen.

Har du svingende indkomst, bør budgettet ikke bygge på den højeste udbetaling. Tag udgangspunkt i et forsigtigt niveau, som dine seneste indbetalinger kan understøtte. Hold bonus, overarbejde og andre usikre beløb adskilt fra den indkomst, der skal betale dine almindelige regninger. Notér også, hvornår indtægterne kommer. Et budget kan hænge sammen på papiret, selv om kontoen mangler penge nogle dage før lønningsdag.

Træk de faste udgifter fra, når du beregner dit rådighedsbeløb

Når indtægterne er på plads, samler du de faste udgifter. De omfatter normalt bolig, el, varme, vand, forsikringer, telefon, internet, abonnementer og betalinger på gæld. Transport og børnepasning kan også høre til her. Brug samme opdeling hver måned, så du ved præcis, hvad du allerede har trukket fra.

Gennemgå gerne kontobevægelserne for et helt år. Ellers er det nemt at overse regninger, som kun kommer én eller to gange årligt. Læg årets faste udgifter sammen, og del med 12 for at finde det månedlige beløb. En årlig forsikringsbetaling skal altså have plads i hver måneds budget, selv om selve regningen først kommer senere.

En månedlig indkomst efter skat på 25.000 kr. og faste udgifter på 16.500 kr. giver eksempelvis et rådighedsbeløb på 8.500 kr. Det er et regneeksempel, ikke en anbefaling af et bestemt niveau. Beløbet fortæller kun, hvad der er tilbage, når de valgte udgifter er trukket fra. Har du allerede lagt et fast madbudget ind blandt udgifterne, skal mad ikke betales én gang til af resten. Rådighedsbeløb forklaret handler derfor lige så meget om, hvilke udgifter der er trukket fra, som om selve beløbets størrelse.

Fordel pengene efter behov og betalingsdatoer

Nu kan du fordele de penge, der er tilbage. Start med nødvendige variable udgifter, som ikke allerede indgår i budgettet. Mad, husholdningsvarer, personlig pleje og tøj er almindelige poster. Giv derefter plads til fritid, gaver og andre køb, som du selv kan justere. Brug dit hidtidige forbrug som pejlemærke, men overvej også, om det passer til den økonomi, du ønsker fremover.

Forestil dig indkøbsturen sidst på måneden. Hvis hele madbudgettet ligger sammen med pengene til restaurantbesøg og småkøb, kan der mangle penge til aftensmad, selv om månedens samlede plan så rimelig ud. En særskilt madkonto eller en enkel opdeling i budgettet kan vise, hvor meget du stadig har til indkøb.

Afsæt også penge til uregelmæssige udgifter og opsparing, hvis der er plads. Beslut, om opsparingen skal trækkes fra, før du beregner dit personlige rådighedsbeløb, eller fordeles bagefter. Begge metoder kan fungere, men hold dig til den samme fremgangsmåde. Tilpas desuden overførslerne til regningernes betalingsdatoer. Der skal være penge på den rette konto, når betalingen falder, ikke blot balance i budgettet ved månedens udgang.

Kontrollér planen, før du ændrer dit forbrug

Sammenhold budgettet med de faktiske kontobevægelser. Efter den første måned kan du sammenligne de planlagte beløb med det, du reelt har brugt. Se først efter manglende poster og dobbeltregistreringer. Vurdér derefter, om nogle kategorier er sat for lavt. Et budget bliver ikke mere brugbart af, at madposten er lav på papiret, hvis du overskrider den hver måned.

Ret én ting ad gangen, så du kan følge virkningen. Hvis pengene ikke rækker, kan du først undersøge de udgifter, du selv kan ændre med kort varsel. Se derefter på abonnementer og større aftaler, hvor opsigelsesvarsler eller bindingsperioder kan begrænse mulighederne. Husk, at en lavere månedlig ydelse på gæld ikke nødvendigvis betyder en lavere samlet udgift.

Opdatér beregningen, når din indkomst, bolig eller husstand ændrer sig. Bruger du rådighedsbeløbet i forbindelse med et lån, skal du desuden kontrollere långiverens definition. En bank kan opdele udgifterne anderledes end dit eget budget og anvende egne krav i sin kreditvurdering. Dit private regnestykke er derfor ikke i sig selv et tilsagn om finansiering.

Hvor stort skal et rådighedsbeløb være?

Der findes ikke ét beløb, som passer til alle husstande. Behovet afhænger blandt andet af antallet af personer, deres forbrug og de udgifter, der allerede er betalt. Tag udgangspunkt i dit dokumenterede forbrug, og undersøg særskilt eventuelle krav fra en långiver. Hvis beløbet skal sammenlignes med en anden husstands, skal I først sikre jer, at de samme typer udgifter er trukket fra.

Er rådighedsbeløbet det samme som saldoen på kontoen?

Nej. Saldoen viser pengene på kontoen lige nu, mens rådighedsbeløbet beregnes efter de udgifter, du har valgt at trække fra. En høj saldo kan derfor indeholde penge, der allerede er reserveret til kommende regninger. Tjek både kommende betalinger og beløb, du har sat til side, før du vurderer, hvor meget du kan bruge.